At skulle være storebror, til en lillesøster i himlen . .

At skulle være storebror også alligvel ikke helt på den måde man havde glædet sig til ..

En ligeså stort del af den smerte jeg render rundt med efter at have mistet min datter. Der er en stor del af den, som omhandler min søn, min fantastiske dreng ❤ Den dreng jeg heldigvis kan kysse godnat hver aften ❤ .. Fordi at han, har skulle opleve det her 💔

Men at opleve den måde han håndtere sin sorg, over ikke at får den lillesøster helt som han havde forestillede sig. Og blive den storebror han snakkede så meget om han skulle være. At han kunne lege med hende ude i deres legehus, for nu var det jo ikke kun hans mere som han sagde ..

Flere har sagt til os ‘godt han ikke er større og forstår det rigtigt’ .. Men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at han forstår det. Han forstår godt, at den ide han havde om en lillesøster, at den fik han ikke. Og selvfølelig kan han mærke når vi er og har været kede af det. Og det reagere han selvfølelig på. Men når det er sagt, så sørger han også.
Han ved ikke, som vi gør, hvad det reelt er at vi har mistet. Men han ved, at den ide han havde om den lillesøster han skulle have, at det fik han ikke. Og det gør frygteligt ondt at skulle stå og være vidne til. For han savner hende helt vildt. Det har han også sagt et par gange – ‘Jeg ville ønske lillesøster, kunne komme ned fra himlen. For jeg savner hende‘ ..

At skulle meddele ham, at den lillesøster vi havde snakkede så meget om – hun kommer ikke alligevel . I hvert falde ikke som vi havde forestillede os og drømt om. Det gør ondt, pisse hammerende ondt!

Han reagere i form af at blive rigtig gal og højt råbende og kommer med alle gloserne. Hvor så efter, at bryde total sammen. Hulke i armene på mig og råbe ‘jeg vil bare have min lillesøster’ .. ‘Hun skal ikke være oppe i himlen, hun skal være her os mig’ ..

Hans skrig ‘jeg vil bare have min lillesøster’, da Rasmus havde fortalte ham at lillesøster var meget meget sygt og at vi ikke kunne få hende med hjem. Det sidder dybt i mig.

Han tænker tit på hende. Hver dag kommer der en lille ting i form af, at han nævner hende eller viser han hun er hans tanker.
Og nogle gange har han også tegnet hende og ham sammen. Han siger ikke noget. Men han viser stolt tegningen frem.

Den her tegning kom dagen efter, hvor vi om aften havde været oppe og tænde lys hos hende ..

Der er tonsvis af frustrationen i ham over, HVORFOR kunne lægerne ikke bare gøre hende rask så vi kunne beholde hende hos os.
Også alle spørgsmålene som køre rundt oppe i hovedet på en 5 åriget. ‘Er det fordi Stella (vores hund) nogle gange hoppede rundt på din mave at lillesøster blev syg’ og ‘tror du Darco (vores gamle hund) og Mynthe spiller boldt sammen oppe i himlen?’

Den her efterhånden store dreng. Han er sgu sej ! Han er så stolt over at han ER storebror ! Og han har en lillesøster og hendes navn er Mynthe. Det er bare en lillesøster, som vi ikke har hjemme hos os. Som han siger, når folk har spurgt ham om han har nogle søskende.

Det er desuden også min fantastiske dreng – den bedste storebror i verden, som har valgt at hun skulle hedde Mynthe.
Han blev spurgt om tirsdagen, da vi snakkede om at lillesøster hun var for syg og at hun ikke kom med os hjem.
Også sige han ‘hun skal hedde Mynthe’ .. Der var ingen betænknings tid, intet. Hun skulle hedde Mynthe. Et navn som vi ikke aner hvor kommer fra. De navne Anton er kommet med siden vi vidste det var en lillesøster, er navne på samtlige piger i hans førskole som han gik i på det tidspunt. Så at han sagde Mynthe, havde vi ikke set komme.

Så vi var faktisk lidt målløse, for det var faktisk ikke et vi havde forstillede os, at vores datter skulle hedde. Men nu, kan hun på ingen måde hedde noget andet. Det er det smukkeste navn til vores smukke lillesøster ❤ Og at Anton har valgt det, gør det kun endnu smukkere ..

Men Anton han ER storebror, og han er stolt over det når han siger det .. Og jeg er så vanvittig stolt over at han er min dreng !