Man kan hurtigt komme til at tro, at al det her med at have mistet vores datter, at det fylder alt i vores hverdag .. Og det gør det for sin vis også. Også alligevel ikke. For det er vi nød til ikke ‘tilade’ det at gøre. For vi har heldigvis vores Anton. Og hvor svært det end er, så skal han have en normal hverdag som muligt. Også selvom han har mistet sin lillesøster. Også selvom han nu har en mor, som græder lydløst under bruseren, og som lister ud i værkstedet når det hele bliver for meget, når vi alle er hjemme.  En mor som nogle dage giver lidt hurtigere op og ikke tager de kampe hun måske…

Jeg sidder her, og prøver at få lidt morgenmad ned. Men har det bare så dårligt! Efter min trafikulykke for snart 4 år siden. Har jeg gået til behandling hos fysioterapeut og kiropraktor, med jævne mellemrum. Men siden jeg mistet Mynthe, har jeg ikke været afsted. Ringede og aflyste min tid jeg havde den 1. Juni. To dage før jeg fødte. Og har siden ikke været der. Selvom kroppen forlængst har råbt efter det, men den har trods alt ikke gjort mere ondt end den smerte vi render i, og gør det stadig hellere ikke . . Men kan snart ikke være nogle steder. Så har længe taget tilløb til at trykke nummeret og ringe der op. Men det har…

Jeg har prøvet to gange i mit liv, at får det ændret fra det ene øjeblik til det andet. Den dag scanningsdamen gav os beskeden om vores datter, det er ændret mit liv sig for altid. Men, den første gang, det er tilbage i Oktober 2013. Helt præcist fredag den 25. Omkring kl 13:15. Jeg var på vej hjem fra arbejde. Et nyt arbejde, hvor jeg endelig havde fundet min plads på arbejdshylden. Nogle beskyttede bolig, men en masse arbejde omkring medicin, psykiatri, en masse menneske kontakt, og minimal R&R (Rengøring & Røv tørrering) 😉 Det var fredag og WEEKEND ! Og jeg er på vej hjem, i min lille nye fine dyt. Da jeg holder tilbage for rødt, og…