I takt med julen for alvor nærmer sig, jo større føles tomrummet – for det er nu endnu mere tydeligt at mærke at der mangler nogle .. Julen er hjerternes fest, men den kan desværre ikke hele et knust hjerte. Julen handler også om at bringe familierne sammen, men det er bare ikke alle i familien den kan bringe sammen 💔 Så lige i år, er julen egenligt bare noget der skal overstås, men også en vi skal igennem på bedst mulig måde, for Anton skyld ❤️🎁🌟 Og det er en af mange højtider hvor vi altid vil mangle vores datter hos os, og ikke kun i hjertet ❤️🌟 Jeg savner hende ! Og jeg mangler hende så meget lige…

  Jeg blev for nogen tid ringet op af præsten, som er tilknyttet vores sogn. Og det kom lidt bag på mig, for vi har jo ikke haft noget med hende at gøre. Men da jeg tager telefonen og siger ‘det Louise’ er der en meget varm og venlig stemme der siger ‘hej Louise, det er præsten fra Fensmark kirke. Er det dig der er Mynthe’s mor?’ . Det er første gang jeg nogen har spurgt mig om det, første gang jeg høre ordnede med så meget betydning ‘er du Mynthe’s mor’ . Det betød SÅ meget ! For JA! Jeg er mor til Mynthe, også selvom hun ikke er her. Men efter præsten havde præsenterede sig og ramt mig…

Så rammer vi 5 måneder lige om 2 dage .. 5 måneder som på mange måder er fløjet afsted, og alligvel føltes så ulidelig lange. Og jeg SAVNER og magler hende hos mig !! Nogle dage er slet ikke til at være i, og skal bare overstås. Mens andre glider man lidt lettere igennem. Savnet og smerten blive ikke mindre, tvært imod faktisk. Der er hele tiden ting, som gør at man bliver endnu mere bevist om at hvordan det ville have været hvis vi havde fået Mynthe med hjem. Der er blandt andet kommet en lille fin dreng ind i familien, hvor der var termin 5 dage efter mig. Og den slår hårdt, for så er det ligesom at…

Så kom vi næsten igennem dagen, den 15 Oktober.. Termins dagen, en dag vi skulle have glædet os til. En dag som skulle have været fyldt af spænding, eller en spændning som var enten blev udløst eller var lige rundt om hjørnet. Dagen skulle være fyldt af længsel og det har den også været, ligesom alle andre dage, men det er en længsel efter at få dig tilbage, ikke at være spændt på at møde dig og byde dig velkommen – for det har vi allerede gjort, samme dag vi også skulle tag afsked med dig. Jeg troede ikke det var muligt at kunne savne dig mere end jeg allerede gør, men det er det, for jeg savner dig, endnu…

4 måneder uden dig .. Der har været lidt stille her inde, og det er ikke fordi der ikke har været tanker, følelser og frustationer, for det har der. Mange endda. Men synes det er vanvittigt svært for tiden – nogle dage. Det er som om det hele kommer tættere og tættere på. Ikke at det bliver mere virkeligt, for det er det, i den grad! Men dagen hvor vi skulle have haft hende ud til os, i live er lige rundt om hjørnet, og jeg gruer lidt for den. Og julen. Det er de to ting som jeg er bange for at skulle igennem, uden hende. For det er dage som skulle have været fyldt med spænding, kærlighed og…

      Det har jeg mødt ! Og jeg er så DYBT taknemmelig for det.. Få dage efter vi havde sat Mynthe’s urne ned, kom der to pladser væk fra hende, en sten på den ellers tomme plads. ‘Felix’ stod der på den og med en enkelt dato. Også kunne jeg godt lægge to og to sammen. Selvom man ikke ønsker dette her for nogen som helst, så var det SÅ rart (i know, det lyder modbydeligt at det ligefrem kan være ‘rart’!) men det var rart, at vide der kom en lille en, ved siden af hende. Så var hun ikke alene med alle de gamle hø nisser.. Igen, jeg ønsker aldrig denne smerte for nogen som helst,…

  Det er en mærkelig dag Idag, jeg officelt været gået på barsel Idag. Dagen skulle have været en man så frem til, for så var det lige oppe over, til at skulle møde sit lille vidunder ..   Jeg skulle gå og hygge der hjemme med de sidste forberedelser og være fyld af spænding. Hundse med Rasmus fordi han liiiige manglede at samle det sidste. Sukke over at nå til målstregen, så man kunne få sin efterhånden tunge babyhule væk og får sin krop for sig selv igen .. Jeg skammer mig ! Det er jo det eneste jeg vil have lige nu. Det er den tunge krop som snart ikke kan mere. De væske ophobede finger og fødder….

    3 måneder er gået siden vi mistet vores datter.. 3 måneder er langt tid, kan slet ikke forstå hvor de er blevet af. Det føles på ingen måde, at der er gået så lang tid, også alligvel føles det som en evighed siden vi så dig sidste gang. Men smerten føles som det var igår! Den er ikke blevet bedre, den er nogle dage værre – Især lige for tiden. Hvorfor, det ved jeg ikke. Og alligevel når man dag og nat savner, er der ingen dage, der er værre end andre – selvom dagene er lidt svære at komme igennem lige for tiden 💔 På den side er det frygteligt at tiden den går så hurtigt, for…

Det burde ingen udsætte for! Det er så uretfærdigt og forkert. Hun skulle jo sammen med sin bror, begrave os om mange år. Og ikke omvendt 💔 .. Vi havde et ønske om, at da vi skulle sætte Mynthe’s urne ned, at det ikke var noget helt vildt kirkeligt sørgeligt noget. For vi havde Anton, som vi ville ‘skåne’ så meget som muligt. Vi skulle ikke side i en kirke med en lille hvid kiste, en præst fortælle om døden og livet, og kirkemusik på fyld hammer. Og folk der sidder og græde og være opløst. Det var vi begge helt enige om, at det skulle han ikke udsættes for. Også er vi hellere ikke så kirkelige her hjemme. Men…

I dag og de sidste par dage har været sværer. Hvorfor? Det ved jeg ikke. Men det har det. Tankerne de fylder endnu mere, og tårne de strømmer. Og giver jeg først slip, så er jeg bange for jeg aldrig nogensinde stopper igen .. Jeg savner hende så forbandet meget og jeg mangler hende her hos mig, lige nu! Det gør ondt .. En kvælende fornemmelse .. Følelsen af man er ved at drukende, og man kæmper og kæmper for at komme ind til land. Men land, det er lang væk. Så langt ude i horisonten, at man næsten ikke kan bæger det. En redningsvest ville være rar. Men redningsvesten, er tid. Det tager tid. Men den tid det tager,…