Barsel - Den man alligevel ikke skulle have ..

.. Når man støder på mennesker, som man deler skæbne med ..

 

 

bd_header_img

 

Det har jeg mødt ! Og jeg er så DYBT taknemmelig for det..

Få dage efter vi havde sat Mynthe’s urne ned, kom der to pladser væk fra hende, en sten på den ellers tomme plads. ‘Felix’ stod der på den og med en enkelt dato. Også kunne jeg godt lægge to og to sammen. Selvom man ikke ønsker dette her for nogen som helst, så var det SÅ rart (i know, det lyder modbydeligt at det ligefrem kan være ‘rart’!) men det var rart, at vide der kom en lille en, ved siden af hende. Så var hun ikke alene med alle de gamle hø nisser.. Igen, jeg ønsker aldrig denne smerte for nogen som helst, men når det nu skulle være sådan. Så var det en varm følelse man fik, velvidende at hun nu ville få selskab, af en i hendes egen størrelse.

Der gik ikke mange dage, før så lå der de fineste blomster hos lille Felix. Bamser og biler var der ligeledes sat❤ Tydeligt at se, han var et lige så stort ønske barn, som vores Mynthe. En højt elsket lille dreng💙 Som nu skulle gøre vores lille pige selskab. Desværre 💔 For denne lille dreng skulle have set dagens lys, ligesom vores datter – men det ville skæbne ikke 💔
Men nu var hun ikke alene .. Nu havde de hinanden ❤

Jeg sagde flere gange til Rasmus, at jeg ville gerne finde ud af hvem de var. For det var jeg nød til. Der var en grund til vores unger skulle ligge der siden om side. I vores lille by, hvad var så lige oddsene for at de lige netop skulle begrave deres søn ved vores datter med så kort mellemrum ?
– Og det lykkes med med voredags teknologi. Jeg fandt hende på Facebook, men kunne ikke lide at tag kontakt. Tænkt nu hun ville synes jeg var en total idiot. Og hvad nu hvis hun slet ikke var klar til at snakke med mig? Hun havde trods alt også lige mistet sit barn !

Så det tog sin tid. Næsten 3 uger, også tog jeg springet. Hun kunne jo bare lade vær med at svare. Men det gjorde hun ikke. Hun svaret tilbage på min kommentar. Og kort efter, skrev vi privat. Og det var SÅ befriende ! Rent faktisk at snakke med en som fuldstændig vidste hvad det var for nogle følelser og tanker man gik og boksede med. Hun kendte til den præcist samme smerte og levede i den hver eneste dag. Ligesom os. Vi var ikke alene. Der var (desværre) andre i vores situation.

Og jeg var ikke ved at blive sindsygt. For hun forstod mig, hun forstod de ting jeg sagde, for det var de samme tanker hun gik med. Det var så befriende og så fandme rart ikke at være alene. Der var rent faktisk nogle som forstod os!
Jeg skulle ikke pakke tingene ind når jeg skrev til Nikoline❤ Jeg kunne skrive lige præcist de tanker og følelser der kogte på øverste etage, uden at tænke mere over det. Tit og ofte var det vulapyk som blev sendt afsted, men hun forstod det. Hun forstod galskaben. Jeg kunne læsse af og hende lige så.

Vi har heldigvis vores fantastiske familie som vi kan snakke med, græde af hos og læsses af og det er GULD værd ❤ Men nogle gange, så skal der lige Nikoline til, hun forstår de tanker man måske skammer sig over eller de følelser man holder lidt for sig selv; for hvad tænker folk nu ikke.

Så hvis der sidder nogle der ude, i samme situation som vi desværre sidder i. At være blevet forældre til en engel. Så tøv ikke med at tag kontakt til nogle i samme situation. Det gavner og det hjælper at snakke med nogle i præcist samme situation.

Jeg bruger Nikoline enormt meget. Hun hjælper igennem de svære dage. De dage hvor man har nogle ‘skal’ ting. F.eks da jeg skulle til en 30 års fødselsdag, der havde jeg Nikoline lige ved hånden hvis det hele skulle blive for meget. Og da vi skulle til en barnedåb, som man vidste ville være svært. Der havde jeg Nikoline som forstod hvor ondt det gjorde at skulle side der i kirken. Hun forstod mig, for hun mærkede selv smerten på egen krop weekenden forringe, da hun var til en barnedåb. Det hjælper mig at vide jeg har Nikoline, som forstår min nogle gange forvringet tankegang, og hun forstår når jeg siger nogle ting jeg skammer mig over at jeg tænker sådan og har det sådan . .

Når vi går på kirkegården, så går vi på kirkegården for at besøge Mynthe og Felix ..

Jeg har fået tillades af Nikoline, til at skrive dette og om hendes lille Felix, Mynthe’s partner in crime❤

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Barsel - Den man alligevel ikke skulle have ..