En milepæl – en mærkelig og smertefuld dag 💔

Så kom vi næsten igennem dagen, den 15 Oktober.. Termins dagen, en dag vi skulle have glædet os til.
En dag som skulle have været fyldt af spænding, eller en spændning som var enten blev udløst eller var lige rundt om hjørnet. Dagen skulle være fyldt af længsel og det har den også været, ligesom alle andre dage, men det er en længsel efter at få dig tilbage, ikke at være spændt på at møde dig og byde dig velkommen – for det har vi allerede gjort, samme dag vi også skulle tag afsked med dig.

Jeg troede ikke det var muligt at kunne savne dig mere end jeg allerede gør, men det er det, for jeg savner dig, endnu mere end nogensinde. Det var jo nu vi skulle haft dig ud til os, rask og med hele livet foran dig sammen med os.

Det var jo nu vi skulle have taget dig med hjem fra sygehuset og Anton skulle have været en endnu stoltere storebror, end han allerede er. I stedet kunne vi køre tomhændet hjem for noget der føles som en menneske alder siden.

Til tider føles det det ikke kun tomhændet men også tom hjertet, også selvom det er i vores hjerter vi bæger dig.

Det er skræmmende at tænke på, at lige så lang tid jeg havde dig hos mig, inden i hulen – lige så lang tid har jeg nu også været uden dig, om en uges tid..

💔

Men det varmer så meget at se, hvor meget kærlighed der er til vores lille pige ❤️

Jeg savner dig helt forbandet meget !!

Idag, den 15 Oktober er det faktisk International Spædbarnsdød. En dag hvor vi mindes alle de børn og babyer som ikke skulle være mere på denne jord .. Så jeg vil tænde et ekstra lys til aften, til minde om alle de små skæbner som ikke skulle være på denne jord, og som nu holder Mynthe med selskab ⭐️