En milepæl - en mærkelig og smertefuld dag 💔

Endnu et bump på vejen ..

5e9814d4-8017-4457-98d2-cf52e900df04

Så rammer vi 5 måneder lige om 2 dage .. 5 måneder som på mange måder er fløjet afsted, og alligvel føltes så ulidelig lange. Og jeg SAVNER og magler hende hos mig !! Nogle dage er slet ikke til at være i, og skal bare overstås. Mens andre glider man lidt lettere igennem.

Savnet og smerten blive ikke mindre, tvært imod faktisk. Der er hele tiden ting, som gør at man bliver endnu mere bevist om at hvordan det ville have været hvis vi havde fået Mynthe med hjem.

Der er blandt andet kommet en lille fin dreng ind i familien, hvor der var termin 5 dage efter mig. Og den slår hårdt, for så er det ligesom at sådan her ville det have været, så gamle ville hun nu have været, og sådan vil det være resten af livet. Når vi f.eks mødes til jul, eller når det engang hedder børnehave start, så vil man hele tiden blive mindet om, at nu var vi nåede hertil – hvis hun havde været hos os.

Og selvfølelig ønsker jeg kun det aller bedste for dem og deres lille dreng, og er der nogle der fortjener det, så er det helt bestemt dem!
Og jeg glæder mig da også til at følge ham. Men det skulle jo også have været os – vi skulle sidde med vores lille pige, levende ..

Der er også en god bekendt i byen, som havde termin en uge før mig, og har også fået hendes lille yndige pige, og hvor er det fantastisk og alle dem som får deres børn med hjem – Men jeg ville jo også have haft min!

Vi vil jo gerne have et barn mere, og gerne inden for nærmeste fremtid, så der ikke bliver alt for mange år imellem Anton og en levende søskende. Men på den anden side er jeg slet ikke klar, og ved egentlig aldrig om jeg nogensinde bliver det, før de to streger er der. Så vi prøver og ved da Rasmus ville ønske det var sket og der allerede var en nr. 3 på vej. Selvom det aldrig vil blive en erstatning for vores datter.
Mine arme er tomme men kærligheden til hende, vil aldrig nogensinde forsvinde

Men vi har desværre stødt på endnu et bump på vejen. Jeg har ikke haft æggeløsning siden jeg fødte. Så har været et smut forbi læge og gynækolog. Og hun kunne så desværre konstatere at jeg har PCO.

 

Fakta om PCO :
– Ved PCOS er der væskefyldte hulrum i æggestokkene og ændring i kønshormoner
– Det medfører at der ikke kommer regelmæssige ægløsninger
– Medfører også at der er forhøjet mandligt kønshormon
– Insulin resistance
– Der er sammenhæng mellem PCOS og sukkersyge

Syptomer ved PCO :
– Hovedepine
– Træthed
– Humørsvingninger
– Manglende eller sparsom menstruation
– Mangelende æggeløsning
– Ufrivillig barnløshed

Når jeg kigger i bakspejlet kan jeg godt se, at det har taget lidt tid den gang vi skulle have Anton, og da vi ventede på Mynthe havde jeg også kun æggeløsning enkel gang. Men havde alligvel ikke set den komme. Og da gynækologen spøger mig, hvor mange børn jeg havde og jeg kunne fortælle hende ‘2 stk’, så synes hun det var ret godt klaret at vi havde fået 2 børn selv på naturligvis.
Det er først sådan rigtig gået op for mig nu, og jeg knuses ved tanken, at vi nu også skal til at slås med det.

Inden jeg går derfra, får jeg afvide det jeg selv kan gøre ved at forbedre det og vores chancer for at blive gravide, det er den rigtig kost og motion. Især styrketræning skulle være rigtig godt. Det er jo desværre begrænset hvad jeg kan med min ryg inden for det område, men jeg kæmper og jeg gør det! Jeg ville lyve synes jeg ikke synes det er svært, for det er det! Og nogle dage har jeg lyst til at kaste håndklædet i ringen og give op. For det er mange ting på engang – jeg SAVNER min lille pige, og tanken om at jeg måske ikke kan gøre hende til storesøster som jeg lovede hende inden vi skiltes. Og give Anton en levende søskende som han så absolut fortjener. Det svært og det er hårdt, og der skal snart ikke ramle mere ned over vores familie, nu må det fandeme være slut !!! Men jeg kæmper videre, for der er nogle jeg er nød til at kæmpe for …

Og jeg er nød til at tro på, at Mynthe sidder der oppe et eller andet sted, og små griner lidt af os, for hun ved at det hele nok skal gå – og at der en dag kommer en søskende og at jeg en dag kan snakke om hende uden en klump i halsen, tænke på hende, uden at blive ked af det.
Besøges hendes sted, uden at gå derfra med tårnende ned af kinderne og det hele gør så vanvittigt ondt inden i …
Jeg elsker dig min engel !

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En milepæl - en mærkelig og smertefuld dag 💔